• Business update: Russerne er en stor pengemaskine for dansk virksomhed

    来源: BDK Finans / 20 10月 2023 10:20:56   America/New_York

    Kære læser, Velkommen til fredagens Business-update fra Berlingske. Vi skal blandt andet forbi den danske virksomhed Rockwool og det russiske marked. Vi skal også høre om Nordea, hvor topchefen undskylder for problemer med gældsinddrivelse. Men vi begynder et helt andet sted: #1 B&O trækker sig fra mange hundrede butikker Bang & Olufsen er i fuld gang med en større tilpasning af butiksnetværket. Blandt andet har virksomheden stoppet samarbejdet med T-Mobile i USA. Det betyder, at B&O har trukket sig fra mere end 700 butikker i løbet af første kvartal. Det skriver Børsen. Samarbejdet med T-Mobile blev indgået, fordi B&O håbede, at man den vej kunne komme ud til det amerikanske folk, da millionvis af dem har abonnementer hos T-Mobile. Det fremhæver administrerende direktør hos B&O, Kristian Tëar. Men det har vist sig ikke at være så nemt at komme ud i butikkerne og ramme jackpot, og derfor har B&O ændret strategi, påpeger han overfor Børsen. #2 Nordeas topchef undskylder Nordeas problemer med ulovlig inddragelse af gæld vokser. Det betyder, at det nu er 163.000 sager, som skal undersøges. Det skriver Børsen. Det er inddrivelsen af misligholdt gæld, der er i problemer, og de mange sager inden for de seneste 13 år skal undersøges for at finde ud af, om lovgivningen er overholdt. Samtidig har Nordea erkendt, at nogle kunder på et forkert grundlag er indberettet til RKI-registeret. Det vides ikke, hvornår de bliver slettet. Bankens øverste chef, Frank Vang-Jensen, siger, at Nordea har et problem. »Jeg vil gerne være helt tydelig med, at vi ikke har håndteret denne sag godt nok, og jeg vil gerne undskylde over for vores kunder,« siger Fran Vang-Jensen til Børsen. Han erkender, at Nordea ikke forstået omfanget af de problemer, der nu er opdaget. #3 Rusland er en stor pengemaskine Rockwool vil ikke trække sig ud af det russiske marked, og det viser sig nu at være en ganske god forretning. Det er Danwatch og Ekstra Bladet, der sammen kan afsløre, at Rockwool tjente over en halv milliard kroner i Rusland sidste år. Det er sket efter en gennemgang af de russiske Rockwool-selskabers skattepapirer og årsrapporten fra Rockwool. De to medier skriver, at i 2022 havde selskaberne på det russiske marked en fortjeneste på 521,9 millioner kroner. Det betyder, at sammenholdt med overskuddet efter skat for perioden fra 2019 og til 2021 på lidt over en milliard kroner løber den samlede fortjeneste op i 1,6 milliarder kroner. Tre uundværlige fra Berlingske Business Du har måske allerede set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men her er tre historier fra Berlingske Business, som vi mener, at du bør læse: A. Danskernes jobfest runder stor milepæl. Det er »ganske enkelt imponerede« Fremgangen i den danske beskæftigelse bliver med at overgå analytikernes forventninger, og i august nåede vi en vigtig milepæl. Evnen til at få flere ind i arbejdsstyrken har også store konsekvenser for, hvilken økonomisk politik, der skal føres. Læs historien her. B. Netflix og Tesla fascinerer os stadig. Så meget tjener du på aktierne Læs her, hvor mange penge, du kunne have tjent, hvis du havde investeret 1000 kroner i Tesla eller Netflix for henholdsvis ti, fem eller et år siden. Læs historien her. C. Ditte skal betale en stor skattegæld for penge, hun ikke har fået i hånden Hr-medarbejderen Ditte Buch Andersen er endt i en skatteklemme, der i værste fald kan koste hende huset og forfølge hende i mange år. Hun er blevet beskattet af sin aktieløn, selvom hun ikke har solgt aktierne. Læs historien her. Tak fordi du læste med. https://www.berlingske.dk/oekonomi/business-update-russerne-er-en-stor-pengemaskine-for-dansk-virksomhed
分享